Dansk spillelovgning beskytter dig på casinoer

Det er vigtigt at have kendskab til den danske spillelov og i den forbindelse være bevidst omkring, hvorledes spilleloven beskytter dig, når du spiller på online casinoer. Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor vi blandt andet forklarer, hvad de primære formål med den nye danske spillelov er.

Den nye spillelov

i 2012 blev den nye danske spillelov indført med det primære formål om at regulere de danske online casinoer og pengespil samt at øge sikkerheden på spillemarkedet. Et af de overordenede mål med loven er at beskytte de mindreårige og særligt udsatte spillere mod udnyttelse gennem spil og mod at udvikle spilafhængighed. Derudover er spilleloven med til at sikre, at spilfrobruget holdes på et ordentligt og moderat niveau samt sikre at spil udbydes på en ansvarlig og gennemsig måde. Alle spiludbydere skal naturligvis overholde og følge loven. Det er den danske Spillemyndighed, der fører tilsyn med udbyderne og kontroller, at disse følger loven.

Spillemyndigheden i Danmark

Det er et lovkrav, at man er tilladelsesindehaver for at måtte udbyde og arrangere spil på lovlig vis i Danmark. Man skal således søge om at få tilladelse, som tildeles af Spillemyndigheden. Det er også denne myndighed, der kontrollerer, at tilladelsesindehaverne overholder vilkårene og kravene for at have tilladelse. Endvidere er det et lovkrav, at man har den statskontrollerede licens for at udbyde spil, og denne tildeles også af Spillemyndighden i Danmark.

Krav til spiludbyderen

For at blive tildelt den danske spillelicens og blive tilladelsesindehaver, er der en række krav og regler, som skal være opfyldt. Disse kriterier fremgår af spilleloven, hvor det blandt andet står skrevet, at spiludbyderen minimum skal være 18 år og have bopæl i Danmark. Derudover skal udbyderen være etableret i Danmark eller i et andet EU-land. For at beskytte mindreårige, er det yderligere et krav, at der på spiludbyderens hjemmeside fremgår, at minimumsalderen er 18 år for at spille i Danmark. Der skal ligeledes informeres om ansvarligt spil samt om de problematikker, der er forbundet med at udvikle spilafhængighed, hvorved målet er at appellere til, at folk skal holde spilforbruget på et ordentligt og moderat niveau. Dertil skal der også henvises til behandlingscentre for ludomani, så man har nemt ved at blive ført videre til en af disse sider, i tilfælde af, at man har problemer med at holde sit spilforbrug på et ordentligt og ansvarligt niveau. Herudover fremgår det af spilleloven, at udbyderen af spil skal have Spillemyndighedens logo vist på hjemmesiden. Spillemyndigheden har netop udviklet en mærkningsordning for tilladelsesindehaverne, således at spilleren hurtigt og nemt kan se, at den pågældende udbyder overholder loven. Nedenfor ses Spillemyndighedens logo.

logo spillemyndigheden

Ansvarligt spil

Som tidligere påpeget er et af de helt primære mål med den danske spillelovgivning at sikre ansvarlighed i spil. Det skal sikres, at pengeforbruget ikke er for højt på de respektive online casinoer, netop for at beskytte spillere imod at udvikle en usund spilleadfærd. Derfor er det blandt andet blevet et lovkrav, at man skal kunne fastsætte en individuel og personlig indbetalingsgrænse på casinoerne. Så snart en spiller anmoder om at få fastsat en grænse, skal denne træde i kraft. Det skal også være muligt at anmode om en midlertidig og fuldstændig udelukkelse fra alt spil over en periode på minimum 30 dage. Alle spiludbydere skal være forbundet til det såkaldte ROFUS, som er et register hos Spillemyndigheden over frivilligt udelukkede spillere, da dette system gør det umuligt for udelukkede spillere at få adgang til tilladelsesindehaverens spilsystem.

Markedsføring af spil

Der er ydermere en række krav og regler for markedsføring af spil, som skal sikre, at spil udelukkende udbydes på ansvarlig vis. Det står skrevet i spilleloven, at der skal være vægt på underholdningen og dermed ikke penge, når der spilles på nettet. Gevinstchancerne skal desuden fremstilles korrekt, så der ikke tegnes et forkert billede af virkeligheden og chancerne for at vinde på online casinoer.

Find det bedste online casino

De fleste spillere har svært ved at danne sig et ordentligt overblik over de online casinoer, da der efterhånden er så mange casinoer på markedet. Det kan derfor være svært at finde det casino, der passer bedst til dig. Læs her og find ud af, hvad du skal være opmærksom på, når du finder det bedste online casino, som passer bedst til dig og dine behov samt ønsker.

Sikkerheden – Vælg et online casino med dansk licens

For det første er det helt essentielt og afgørende, at du vælger et online casino med dansk licens. Såfremt du gør det, kan du være sikker på, at sikkerheden er i top. Det er naturligvis vigtigt, når man spiller om penge på nettet og endvidere også oplyser sine personlige informationer, herunder sine transaktionsoplysninger. Spillemyndigheden fører kontrol med de online casinoer, der har dansk licens, og man kan som følge heraf være sikker på, at der er tale om et lovligt spillemiljø, hvor der udelukkende udbydes fair spil.

Desuden benyttes en avanceret sikkerheds- og krypteringsteknologi på casinoerne, som har den danske licens. Det betyder også, at man kan være sikker på, at ens personlige oplysninger ikke videregives, men behandles fortroligt. I øvrigt er det også en fordel, at alle gevinster er skattefrie på casinoer, som er accepteret og licenseret af spillemyndigheden. Man kan finde ud af, om det pågældende online casino har dansk licens ved at se, om Spillemyndighedens logo er fremvist på casinoets hjemmeside. Er det tilfældet, at logoet er tydeligt fremvist, så er dette spillerens garanti for, at casinoet har den påkrævede danske licens og dermed at casinoet også følger den danske licens.

Udvalget af spil

Når man spiller på online casinoer, er det underholdningen, som er i centrum. Derfor er det væsentligt, at man undersøger, hvilke spil der udbydes på casinoet. Er du eksempelvis den spillertype, som foretrækker at spinne hjulene på online spillemaskiner, da vil det naturligvis være fordelagtigt, at du finder et online casino, hvor udvalget heraf er stort. Er du derimod i højere grad tilhænger af at spille de helt klassiske casino spil såsom Blackjack, Poker og Baccarat, så vil vi til enhver tid anbefale, at det er disse spil, du ser efter, når du skal finde det online casino, der passer bedst til dig.

Det kan yderligere anbefales, at du undersøger, hvilke softwareudviklere der leveres spil fra. Det skyldes, at softwareleverandørerne er med til at sige noget om kvaliteten af de spil, der udbydes på siden. Samtidig kan det være med til at sige noget om, hvor stort og bredt udvalget af spil er, idet mange forskellige softwareudbydere på et enkelt casino som oftest er et udtryk for, at der udbydes mange forskellige spil på casinoet.

Bonusser og kampagner

For at finde det online casino, hvor der er de bedste vilkår og spillerfordele, er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvilke muligheder der er for at få bonusser. Da der er hård konkurrence på spillemarkedet, bestræber casinoerne sig på at tilbyde så gode vilkår som muligt med henblik på at få flest mulige spillere til deres casino som muligt. Dette sker blandt andet ved, at spillerne tilbydes velkomstbonusser og løbende bonusser. For at finde de bonusser, hvis værdi er størst, er det vigtigt at undersøge, hvilke krav og vilkår bonusserne er underlagt. Samtidig med det vil det være bedst at vælge et online casino, hvor de bonusser, der tilbydes, er tiltænkt den type spil, man synes bedst om.

Brugervenlighed og tilgængelighed

Det er essentielt, at et casino er brugervenligt. Det skal være nemt at komme i gang med at spille, og det skal være nemt at navigere rundt på siden. På samme vis skal det være nemt at hente hjælp og assistence, såfremt man sidder inde med eventuelle spørgsmål. Vi vil af den grund altid anbefale, at man vælger et online casino, hvor kundeserviceniveauet er i top, så man altid kan komme i kontakt med venligt personale og derigennem få svar på spørgsmål eller få assistance til eksempelvis at finde rundt på siden. Det vil være en fordel, hvis der oven i købet er en live chat på siden, da man dermed har mulighed for at få hurtig hjælp og personlig assistance.

Mobilvenlighed

Vil du have muligheden for at spille, når du er på farten, eller når du ikke har en computer med adgang til internet i nærheden? Så kan det anbefales at vælge et online casino, der ligeledes har et mobil casino. Det gør det nemlig muligt at spille online casinospil via mobile enheder, såsom smartphones eller tablet. Spillene er optimeret til at fungere på mobilenheder, og der er af den grund fantastiske muligheder for at få en masse casinounderholdningen på mobilen.

Betalingsmetoder

De fleste online casinoer tilbyder, at man kan benytte sig af mange forskellige betalingsmetoder til at foretage indbetalinger. Når man skal finde det online casino, der passer bedst til en selv, er det naturligvis vigtigt, at man finder et online casino, hvor der er mulighed for at foretage transaktioner til casinoet med den betalingsform, man foretrækker. Det vil yderligere være fordelagtigt at undersøge, om der er gebyrer forbundet med at benytte sig af de forskellige betalingsmetoder, lige såvel som at vi også vil anbefale, at man undersøger, om pengetransationerne foregår hurtigt.

Det bedste online casino

Ovenfor har vi således nævnt nogle af de faktorer, du skal være opmærksom på og have in mente, når du skal finde det bedste online casino på det danske spillemarked. Når det så er sagt, er det vigtigt at huske, at det er individuelt og dermed op til den enkelte at vurdere, hvad vedkommende anser som værende vigtigt for, at et online casino anses som værende godt. Dette afhænger af spillerens behov, ønsker og præferencer. Til gengæld er der også de få parametre, som er helt afgørende for, om der er ordentlige forhold på casinoet. Herunder er det vigtigt, at casinoet har dansk licens, kundesupporten skal være i top og der skal være et godt og spændende spiludvalg.

Live Casino hos Royal Casino

Nyhed! I begyndelsen af 2018 lancerer Royal Casino deres helt eget live casino direkte fra deres landbaserede casino i Århus. Live casino er en af de nyeste og mest populære tendenser inden for online gambling. Der tilbydes efterhånden live casinoer på de fleste online casinoer, men for første gang sendes der nu live fra et dansk casinos gulve. Læs med her, hvis du vil vide, hvorfor netop dette live casino er en kæmpe nyhed inden for verdenen af online casinoer.

Lancering af det første live casino i Danmark

Royal Casinos live casino er det første live casino, der sendes direkte fra Danmark. Der benyttes således danske dealere, hvilket også er tilfældet hos visse af de andre udbydere af live casino, men hvor forskellen er, at der på disse streames fra andre europæiske lande, herunder på Malta, mens der hos Royal Casino streames fra det prestigefyldte danske casino i Århus.

Der vil blive tilbudt, at man kan spille live casino hos Royal Casino fra hele to rouletteborde med danske dealere. Royal Casinos mål er at blive blandt de mest innovative online casinoer på spillemarkedet i Danmark, og denne beslutning om at udbyde live casino fra det eksklusive landbaserede casino i Århus, er et af de tiltag, som skal være med til at opfylde målet.

Fantastisk nyhed hos Royal Casino

Royal Casino er Danmarks eneste landbaserede og online casino. Du har mulighed for at spille på alt fra fysiske roulette borde i det eksklusive fysiske casino i hjertet af Århus til at spinne hjulene på en af de mere end 250 spillemaskiner på deres elegante online casino. Nu har du også muligheden for at opleve det bedste fra begge casinoverdener, idet du kan spille casino i live versioner på Royal Casino. Royal Caisno har formået at opnå en masse i løbet af deres leve tid på det online spillemarked, herunder blandt andet at publicere deres helt egen Hugo-spillemaskine med en jackpotgevinst, der i skrivende stund er på mere end én million kroner. De har ydermere også formået at skabe Danmarks absolut bedste kundeservice ifølge ratingsystemet på Trustpilot. Casinoet er i konstant udvikling og forbedring, hvilket lanceringen af det første live casino fra hele to rouletteorde i Danmark naturligvis også er med til at understrege. Aftalen markerer det første live spil, som streames via hd-kameraer fra et dansk landbaseret casino.

Det er en helt fantastisk nyhed, at man nu har mulighed for at spille roulette live fra gulvene i det eksklusive landbaserede casino. Roulette er et af de absolut mest populære online casinoer, og det faktum at det nu udbydes i en live version er således aldeles fantastisk. Der streames live roulette i realtid fra gulvene i Aarhus, hvilket vil sige, at man har mulighed for at få den ægte casinostemning og autentiske følelse af selv at befinde sig på det landbaserede casino, selvom man i realiteten kan spille hjemmefra.

Samarbejde med Authentic Gaming

Royal Casino har indgået et samarbejde med Authentic Gaming om at udbyde live casino til fra Royal Casinos landbaserede casino. Det er i den forbindelse Authentic Gaming, der skal levere softwaren til Royal Casinos live casino. Authentic Gaming har stor erfaring med at samarbejde med de store spiludbydere, herunder blandt andet også LeoVegas, og det ses allerede, at de udbyder live casino fra blandt andet Italien og Rumænien.

Alt om Backgammon

Backgammon er et af de ældste spil, der er blevet spillet mere end 5000 år tilbage i tiden, blandt andet i Oldtidens Grækenland. Den version af Backgammon, som bliver mest spillet i dag, er importeret fra Arabien. På BedsteCasinoSpil har du mulighed for at blive en mester til at spille Backgammon, idet vi har lavet denne artikel, som giver dig indsigt i alle reglerne til at spille Backgammon.

Generelt om Backgammon

Backgammon er et brætspil, der spilles af to spillere, og hvor der indgår ét bræt, 30 brikker, to terninger og en doblerterning. Brættet er inddelt i fire kvadrater, og der er i alt 24 spidser på brættet. I midten af brættet er der en skillevæk, der deler højre og venstre side af brættet. Denne skillevæk kaldes baren i Backgammon. Spidserne inddeles i numre fra 1 til 24. Disse nummereres for den ene spiller med uret startende fra det fjerneste højre hjørne og for den anden spiller med uret fra det fjerneste venstre hjørne. Ydermere inddeles kvadraterne i henholdsvis det “indre hjemland” samt det “ydre hjemland”. Spidserne med numrene 1-6 er spillerens indre hjemland, mens spidserne 7-12 er det ydre hjemland. Ses der på modspillerens hjemland, så er dennes indre hjemland ved spidserne 19-24, mens det ydre hjemland er ved spidserne 13-18. Spillerne tildeles hver især 15 brikker i enten sort eller hvid.

Backgammon opstilling

Brikkerne kan enten være placeret på spidserne, fjernet fra brættet eller befinde sig på baren. Når spillet startes, har hver spiller 2 brikker placeret på spids 24, 5 brikker på spids 13, 3 brikker på spids 8 og 5 brikker på spids 6. De to spillere kaster hver med en terning, og den spiller, som slår højest begynder. Vedkommende skal da rykke sine brikker efter summen af det antal øjne, der vises på de to terninger. Det primære og overordenede mål med Backgammon er at få placeret alle sine brikker i sit indre hjemland og dernæst få alle brikkerne væk fra brættet. Samtidig med det skal man naturligvis forhindre modspilleren i at gøre det samme. Den spiller, som først får alle brikkerne fjernet fra brættet, har vundet.

Backgammon regler

Hver spiller skiftes hver især med at slå med de to terninger og flytte sine brikker på baggrund af slaget. Det er i den forbindelse således, at man altid skal flytte brikkerne fra spidserne med højere numre til spidserne med de lavere numre. Spillernes brikker vil møde hinanden på et tidspunkt, da de flyttes i modsatrettede retninger. I tilfælde af at spilleren slår det samme antal øjne på de to terninger, vil det medføre, at brikkerne skal flyttes 4 gange antallet af øjne. Det vil altså sige, at hvis spilleren slår 2 og 2, så skal man ikke blot flytte sine brikker 2 gange 2 spidser frem, men 4 gange 2 spidser frem.

I tilfælde af at en brik lander på en spids, hvor modstanderen har præcist én brik stående, bliver denne slået hjem og lander på baren. Dernæst gælder det om at få brikken hurtigst muligt tilbage ind på brættet, da de øvrige Backgammon brikker på brættet ikke må rykkes, før brikken på baren er tilbage inde på brættet. Herudover er det muligt at blokere en spids, såfremt man får 2 eller flere brikker placeret på feltet. Det er af den grund centralt, at man skal forsøge at blokere for modspilleren og samtidig bestræbe sig på ikke at få sine brikker slået op på baren.

Gammon og backgammon

Det er muligt at vinde gammon såvel som backgammon, når man spiller dette populære spil. Når der tales om en gammon, vil det sige, at en spiller vinder, mens modspilleren ikke har formået at få fjernet en eneste brik fra brættet, men til gengæld har formået at få fjernet sine brikker fra den vindende spillers hjemland. Derudover er der tale om, at man vinder en backgammon, såfremt den tabende spiller ikke har formået at få fjernet nogle af sine brikker fra brættet, men samtidig har én brik i den vindende spillers hjemland.

Dobleterningen

Med doblerterningen er der mulighed for at fordoble det væddemål, der spilles om i Backgammon. Denne doblerterning kan kun bruges, når det er ens egen tur til at slå med terningerne. Hvis en spiller ønsker at doble til eksempelvis 2 og modspilleren accepterer, vil det medføre, at der nu spilles om den dobbelte indsats. Hvis doblingen derimod afvises, vil det medføre, at den doblede spiller mister den værdi, som doblerterningen var på inden doblingen (det vil sige 1 point). Accepteres en dobling, så placeres doblerterningen på den doblede spillers halvdel af brættet, og det er kun denne spiller, der nu kan doble og benytte terningen, indtil en redobling sker. Reglerne for at benytte doblerterningen afhænger af, om der spilles match play eller pengespil.

Hvad er ludomani?

I forbindelse med spil er det vigtigt at spille ansvarligt. Det ved langt de fleste mennesker godt – også dem, der er ramt af ludomani. Men hvad er ludomani helt præcist, og hvordan holder du øje med symptomerne? I denne artikel vil vi gøre dig lidt klogere på bagsiden af medaljen, når det kommer til pengespil i Danmark.

Vi opfordrer og appellerer selvfølgelig til, at du spiller ansvarligt, og derfor er ludomani et vigtigt emne at berøre. read more