Casino Royale – Den Afgørende Poker Hånd

James Bond filmene har alle hver deres charme, og vi kender dem for de aktionprægede filmscener, med James Bond som den evige helt til at redde dagen. Hver film har sin egen charme, men i casino verdenen, så er filmen Casino Royale helt særlig. Her i artiklen vil vi beskrive den afgørende Poker Hånd, som James Bond vinder mod danske Mads Mikkelsen (Le Chifre).

Poker har været populært i mange år, og er stadig en af de mest populære former for casino samt online casino spil. Der er flere varianter af poker, men den mest populære blandt majoriteten, må være varianten Texas Hold’em. I James Bond filmen Casino Royale, bliver der spillet Texas Hold’em, hvor den sidste hånd på bordet, i særdeleshed opvakte opmærksomhed.

Sidste hånd i Casino Royale detaljeret

Den sidste hånd I filmen Casino Royale, bliver spillet af fire spillere: James Bond, Le Chiffre og 2 ukendte pokerspillere. Før floppet bliver kortene

Før flop:

Casino Royal Hænder

Vi kan ovenfor se hvordan kortene er fordelt ud, og vi har udregnet vinderchancerne pre-flop for hver spiller:

  • Spiller 1 med Spar Konge og Spar Dame har 34.51% chance for at vinde
  • Spiller 2 med klør 8 og ruder 8 har 30.87% chance for at vinde
  • Le Chiffre med klør es og hjerter 6 har 22.18% chance for at vinde
  • James Bond med spar 5 og spar 7 har 12.30 % chance for at vinde

Vi kan desværre ikke se hvad der er blevet bettet før floppet, men umiddelbart er det jo tydeligt, at James Bond sidder med den dårligste hånd fra starten. Man kunne antage, at var der blevet spillet aggressivt af en af de andre spillere pre-flop, så havde Bond nok aldrig set et flop, med den hånd han sidder med her.

Flop

Floppet får tingene til at se lidt anderledes ud, og ser man lidt nærmere på procenterne, så kan man også se, at James Bond nu har en meget større chance for at vinde end før. Alle fire spillere checker floppet, hvilket virker til at være helt perfekt for bond, der bare gerne vil se et par kort mere.

Nu ser statistikkerne således ud:

  • Spiller 1 har 15 % chance for at vinde
  • Spiller 2 har 47.69 % % chance for at vinde
  • Le Chiffre har 9.02% chance for at vinde
  • James Bond har 28.29 % chance for at vinde

En kort forklaring er vist på sin plads.

Umiddelbart så ville det se ud som om, at spiller 1 har en udemærket hånd, da han har en spar konge, og har en såkaldt flush draw med konge høj. Fordi vi kan se hvad de andre har, kan vi også udelukke nogle af spar kortene, hvilket giver ham en mindre chance. Eksempelvis vil spar es ikke give ham en sejr, da spiller to i det tilfælde vil have et fuldt hus 8’ere fyldt med essere, samt Le Chiffre vil sidde med et endnu større fuldt hus essere fyldt med seksere. Vi ved også at spar 5, spar 7, spar 9 og spar 4 ikke kan give ham en sejr, da spar 5 og spar 7 er i Bonds hånd, og spar 9 og spar 4 giver Bond en straight flush.

Spiller 2 sidder med en rigtig stærk hand, da han har ramt sit sæt. Han skal bare undgå spar kort, essere og seksere.

Le Chiffre har ikke mange outs, da han kun vinder med et es eller en sekser.

Bond har fået gode odds, fordi han lige pt kan ramme alle 4’ere og 9’ere, en såkald open ended straight draw.

James Bond den Royale i Casinoet

Turn

Efter turnet er der ingen tvivl om, at James Bond nu er den royale i casinoet. Bond sidder lige med den bedst mulige hånd, og der er intet scenarie, hvorved han kan tabe denne hånd. Hans straight flush  med spar 4,5,6,7,8 slår alle tænkelige hænder på dette bord, også selvom der skulle komme en 8’er mere, da straight flush slår 4 ens. Denne situation er perfekt for Bond, og han gør klogt af at checke her. Hele bordet checker, hvilket selvfølgelig er en smule usædvanligt, taget de forskellige hænder i betragtning. Til Bonds store held, så bliver der slow played fra alle spillerne, hvilket giver muligheden, for at endnu flere kan ramme på river kortet.

River

Casino Royale River

River kortet er dødsstødet for de tre andre spillere, af hver sin årsag.

Spiller 1 med Spar Konge og Spar Dame går all in med sin flush es høj. Spar es giver ham forsikring om, at ingen anden kan sidde med en højere flush end ham, da spar es var den eneste trussel. Spiller 2 rykker også all-in, da han nu sidder med et fuldt hus ottere fyldt med essere (8,8,8,es,es), hvilket generelt er en rigtig stærk hånd, og let kunne være den bedste på bordet.

Le Chiffre sidder med et endnu bedre hus: essere fyldt med seksere (es,es,es,6,6) og er den tredje bedste mulige hånd på bordet. Han kan kun blive slået af es + otte eller spar 5 + spar 7.

Det er en lidt særlig situation på dette tidspunkt, da de to første spiller har en del mindre at spille for, hvilket gør, at Le Chiffre egentlig kunne nøjes med at kalde deres All-in på 6 millioner, og stadig sidde udemærket til de næste hænder. Han vælger i stedet for at forhøje til 14 millioner, for at sætte pres på Bond. Det må være den bedste følelse i verden, når man sidder med “the nuts” og der er tre før en selv, der spiller som om de har den bedste hånd. Bond raiser Le Chiffre all-in, og Le Chiffre kalder uden at tøve, hvilket giver Bond den afsluttende pulje på 116 millioner dollars.

Afsluttende bemærkning

En spændende film og en spændende hånd, men det ville være meget usandsynligt, at en hånd som denne, ville udfolde sig på samme måde, i den virkelige verden. Professionelle poker spillere ville sandsynligvis have anerkendt den potentielle styrke i modstandernes hænder, og spillet hånden anderledes. Vi har blandede holdninger til hver enkelt spillers beslutning, men den der selvfølgelig ender med at se dummest ud, er Le Chiffre. Dette er selvfølgelig også med til, at øge spændingen mellem James Bond og Le Chiffre, hvilket også er med til at gøre filmen bedre.

Så alt i alt en spændende, dog højst usandsynlig hånd, som vi nok sjældent får at se i virkeligheden.