Derfor skal du ikke spille roulette systemer
Mange spillere er fristet af at spille efter såkaldte roulette systemer både på rigtige casinoer og online. Men systemerne er bedre som teori end i praksis. Vi vil her fortælle dig, hvorfor du ikke bør spille efter roulette systemer, når du spiller på rouletten.
Hvad er roulette systemer?
Først skal vi lige have forklaret, hvad roulette systemer går ud på. Vi tager udgangspunkt i det mest kendte system, som bruges af mange spillere. Det såkaldte Martingale-system. Martingale-systemet er en teori, der siger, at hvis du taber på rouletten, så kan du altid fordoble dit indskud, og når du så vinder, vil du vinde en gevinst svarende til dit første spil. Lad os give et eksempel.
- Du spiller 10 kroner på rouletten og taber (du er i minus 10 kroner)
- Du spiller dernæst 20 kroner på rouletten og taber (du er i minus 30 kroner)
- Du spiller dernæst 40 kroner på rouletten og vinder (du er nu i plus 10 kroner, da du vinder 40×2 = 80 kroner og 80-70 kroner = 10 kroner)
Derfor kræver Martingale-systemet også, at du spiller på noget, der kun har to udfald. Det kan være rød/sort, lige/ulige eller 1-18/19-36.
Teorien bygger på, at du altid vil kunne vinde det tabte tilbage og dermed skabe et overskud i længden. Men sådan er det sjældent. Lad os forklare hvorfor i det næste afsnit.
Roulette systemer fungerer kun på papiret
Teorien bag Martingale-systemet er god, men den fungerer ikke i praksis. Det er der flere årsager til. Lad os komme med nogle af de væsentligste her.
- Du vil i længden ikke vinde 50% af gangene, da 0 er et grønt tal og tilhører huset. Derfor vil din tilbagebetalingsprocent kun være på 97,3%.
- Martingale-systemet kræver, at du har en meget stor sum penge til rådighed. Oftest skal du spille 50 kroner pr. spil på rouletten. Hvis du taber fem gange i streg, hvilket sagtens kan forekomme, skal du spille 1600 kroner for at vinde dine 50 kroner tilbage. Det er rigtigt mange penge, og det tvinger dig også ud i et spilforbrug, som du højst sandsynligt ikke har lyst til.
- Der er limits på mange casinoer – netop for at gardere sig mod roulette systemer. Derfor kan du måske ikke spille den sum penge, som systemet siger, du skal, og derved er systemet ødelagt.
Den vigtigste grund til at du ikke bør spille roulette systemer som Martingale er, at du meget hurtigt kommer til at spille penge, du måske hverken har råd eller lyst til at tabe. Alt sammen for at vinde dit startindskud tilbage. Der er ingen tvivl om, at du kommer til at vinde på et tidspunkt, men ingen ved, om det tager to eller ni runder. Tager det ni runder, har du næppe råd til at spille dit indskud.
Roulette systemer er fine teorier, som sjældent vil fungere i praksis af flere årsager. Mennesker har ikke et uendeligt beløb, casinoerne er gode til at gardere sig mod disse tendenser, og du vil teoretisk set tabe mere, end du vil vinde.