Hvad er ludomani?

I forbindelse med spil er det vigtigt at spille ansvarligt. Det ved langt de fleste mennesker godt – også dem, der er ramt af ludomani. Men hvad er ludomani helt præcist, og hvordan holder du øje med symptomerne? I denne artikel vil vi gøre dig lidt klogere på bagsiden af medaljen, når det kommer til pengespil i Danmark.

Vi opfordrer og appellerer selvfølgelig til, at du spiller ansvarligt, og derfor er ludomani et vigtigt emne at berøre.

Ludomani er afhængighed af pengespil

En ludoman er oftest en helt rationel person, der sagtens kan se, at vedkommende har et spilleproblem. Desværre er personen ikke i stand til at gøre noget ved det, fordi vedkommende er afhængig af at spille om penge. Ca. 10.000 danskere mellem 18-74 år er ludomaner i Danmark, mens 125.000 i samme alderskategori har varierende problemer med pengespil.

De fleste ludomaner har ifølge Center for Ludomani problemer med onlinespil fordelt på betting, casinospil og spilleautomater. Fælles for alle spillere er, at de er afhængige af at spille, og at spillet kontrollerer deres liv på bekostning af venner, familie og sociale relationer.

En ludoman er derfor:

  • Oftest sund, rask og med en normal adfærd
  • Afhængig af at spille
  • Tiltrukket af at spille frem for at bruge tid med venner og familie
  • Domineret af spillet

88% af ludomaner i Danmark er mænd, mens 27% er under 25 år – det tal er steget med 20 procentpoint siden 2009.

Hjælp til at bekæmpe ludomani

Heldigvis findes der mange muligheder for at komme i behandling og få hjælp som ludoman. For at undgå at havne som ludoman er der en række gode råd, som du kan følge:

  • Spil ikke mere, end du har råd til at tabe
  • Forsøg aldrig at vinde tabte penge tilbage
  • Hold regnskab og overblik over, hvor meget du spiller for

Følger du disse trin, har du gode forudsætninger for ikke at havne som ludoman. Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt. Skulle problemet først være opstået, er der god, professionel hjælp at hente.

Center for Ludomani behandler hvert år hundredvis af ludomani, og langt størstedelen kommer til at leve et normalt liv igen.

Du kan kontakte Center for Ludomani på telefon 60 40 38 60 eller mail st@ludomani.dk, hvis du føler et behov for det. 

Husk at spille ansvarligt.